KunstVærket i Augustenborg er en kreativ oase, hvor mere end 60 kunstnere har deres værksteder. Her trives en bred vifte af kunstarter i symbiose og gensidig inspiration.
Fællesskabet, der er organiseret som en forening, er en farverig dynamo for lokalområdet og hele det sønderjyske opland, og tiltrækker besøgende fra hele landet.
Vi har åbent hus den sidste weekend i hver måned – både lørdag og søndag kl. 11-16 – hvor vi åbner vores døre for alle, der måtte være interesserede, både kunstinteresserede og nysgerrige.
Her er der mulighed for at møde kreativitet i alle afskygninger – billedkunst, keramik, fotografi og trykværksted - se vores værksteder og hvad værkets kunstnere arbejder med.
Man kan se hvad vi laver, "snuse" lidt atelier-luft, få en kop kaffe og måske lade sig inspirere.